ClearView Trade – Digital Eksport

Med en ny dataplatform har ClearView Trade fået optimerede processer og værdifuld ny indsigt

Med en ny dataplatform har ClearView Trade fået optimerede processer og værdifuld ny indsigt Med en ny dataplatform har ClearView Trade fået optimerede processer og værdifuld ny indsigt

Digitalisering af eksport

SAMMEN MED NEXTAGENDA HAR CLEARVIEW TRADE SKABT EN NY OG FREMTIDSSIKRET DATAPLATFORM, DER UNDERSTØTTER ORGANISATIONEN MED VIGTIGE DATA TIL BESLUTNINGSTAGNING, FORBEDREDE FORRETNINGS-PROCESSER OG AUTOMATISERING.

Den danske virksomhed ClearView Trade er lykkedes med at disrupte eksportbranchen med en digital løsning, der forbinder alle parter i international handel. En løsning, der giver ClearView Trades kunder en klar konkurrencefordel ved at spare afgørende tid og ressourcer. 

Som forretningen voksede, oplevede ClearView Trade, at de selv blev udfordret af omstændelige manuelle processer og mangel på relevante data og indsigter til at drive forretningen fremad. Sammen med Nextagenda fandt de løsningen. En ny cloud-baseret dataplatform – et moderne datawarehouse – med let adgang til opdaterede og dynamiske data, og som kan udvides, når behovet for mere data opstår. 

Erik Ødemark
IT Manager of Infrastructure & Operations, ClearView Trade

UDTALELSE FRA KUNDEN:

“Vores nye dataplatform er afgørende for os, da den giver os nem adgang til kvalitetsdata og indsigt, som vi har brug for til at drive vores forretning fremad. I hele processen har Nextagenda været opmærksom på vores behov og brugt deres erfaring og ekspertise til at udfordre og presse os for at sikre, at slutresultatet afspejlede vores faktiske behov og ikke bare det, vi troede, vi ønskede.”

Udfordringen

ClearView Trade var begrænset af en eksisterende løsning, der ikke leverede de data og det overblik, de havde brug for. Datakvaliteten var utilstrækkelig, der manglede historiske data, og data var svær at tilgå. “Vi havde tidligere forsøgt at opbygge et datawarehouse på egen hånd men kunne se, at det ikke understøttede vores behov, og at data var af dårlig kvalitet,” siger Erik Ødemark, IT Manager of Infrastructure & Operations hos ClearView Trade. “Vi havde to hovedudfordringer, som vi gerne ville have løst – vi havde brug for let adgang til kvalitetsdata, og vi ønskede at opbygge viden omkring det tekniske aspekt bag brugen af data.”

ClearView Trade ønskede derfor at indgå i et samarbejde med en partner, der havde stor erfaring i at opbygge, strukturere og visualisere data. Men også en partner, der kunne arbejde side om side med ClearView Trade og på den måde sikre, at organisationen fik overført den nødvendige viden til selv at drive systemet fremadrettet. “Jeg kalder det ‘køb din hjerne’,” siger Erik Ødemark. “Jeg ved, at når folk oplever fordelene ved den indsigt og viden, det nye system giver, så vil de have mere. Vi var nødt til at sikre os, at vi havde opbygget de tekniske kompetencer i vores organisation til at kunne imødekomme fremtidige behov.”

Løsningen

ClearView Trade har sammen med Nextagenda – en del af Konica Minolta – skabt en løsning, der både er rigtig nu men også skalerbar og klar til at møde morgendagens behov. Resultatet er et cloud datawarehouse bygget på en fleksibel datawarehouse arkitektur med Nextagendas agile metode for en moderne cloud dataplatform. Den cloud-baserede løsning har store fordele for ClearView Trade. Der betales efter forbrug, og man kan skalere op og ned uden de begrænsninger, man oplever med traditionelle on-premises løsninger.

Under opbygningen af datawarehouset gennemgik ClearView Trade og Nextagenda alle tilgængelige data og dataflows for at sikre, at informationsbehovene blev opfyldt med kvalitetsdata baseret på struktur, formalisering og intern fælles forståelse af forretningsregler og arbejdsprocesser. Og for at sikre at data var let tilgængelige, blev der skabt en Power BI-løsning til den faste rapportering og ad hoc databehov.

Resultatet

Det nye datawarehouse er en fundamental ændring af ClearView Trades måde at arbejde på. Kombinationen af den nemme adgang til realtidsdata og brugervenlige rapporter og analyser betyder, at ressourcerne nu kan fokuseres på at bruge data og skabe faktisk værdi.

Den nye adgang til viden giver ikke kun det overblik, der er nødvendigt for at optimere ClearView Trades daglige forretning. Cashflowet er også forbedret på grund af formalisering og strukturering af f.eks. faktureringsprocessen.


Der er nye og forbedrede måder at følge ROI på kampagner. Og de nye indsigter har skabt udvidede muligheder for at hjælpe kunderne og derigennem åbnet for nye forretningsmuligheder.

Kombinationen af et cloudbaseret datawarehouse og Power BI er fundamentet, der sikrer viden og ressourcer til at understøtte ClearView Trades fortsatte rejse med at disrupte og digitalisere eksportsektoren.

Udfordring

  • Eksisterende rapporter og data understøtter ikke forretningens behov
  • Tunge manuelle processer for at fremskaffe data
  • Behov for viden og indsigt
  • Manglende erfaring med udvikling og vedligeholdelse af datawarehouse

Løsning

  • Udvikling af datawarehouse i Microsoft Azure
  • Strukturering og organisation af data som giver forretningen valide indsigter
  • Power BI set-up der giver nem adgang til data
  • Agilt set-up hvor ClearView Trade og Nextagenda kunne arbejde sammen i et partnerskab

Fordele

  • Nem adgang til data og indsigt – rapporter og ad hoc
  • Robust og fremtidssikret platform – ikke større end nødvendigt, men skalerbar og klar til fremtidens behov
  • Gav ClearView Trade teknisk erfaring og viden
  • Strukturerede data i et moderne datawarehouse er den perfekte platform for at understøtte digitalisering af forretningsprocesser og forretningsautomatisering

Nyheder & Cases Nyheder & Cases

  • Med en ny dataplatform har ClearView Trade fået optimerede processer og værdifuld ny indsigt

    En ny dataplatform understøtter ClearView Trade med vigtige data, forbedrede forretningsprocesser og automatisering.

    Læs mere

  • Vil du være bedre til Power BI?

    I samarbejde med Microsoft afholder vi endagskurser i Power BI – Dashboard in a Day. Det næste kursus er den 12/1. Så kom og lær af en danmarksmester i Power BI!

    Læs mere

  • Elsker du heller ikke manuel sagsbehandling?

    Kom til webinar og bliv inspireret til, hvordan vores AI-løsning – Document Intelligence – gennem indholdsforståelse og procesautomatisering kan give en nemmere hverdag.

    Læs mere

  • Ses vi på OffDig?

    Den 23. og 24. marts står vi klar på stand 23 til årets OffDig-konference. Vi fortæller om aktuelle temaer, og hvordan vi kan gøre din hverdag både smartere og nemmere.

    Læs mere

  • Vores fremtid er digitalisering – ikke print!

    Mads Rørdam har været i Berlingske og tale om digitalisering og print.

    Læs mere

  • Smart City – kend din by med IoT

    Var du ikke på OffDig? Eller var du, men nåede ikke at se Frederick Jensens Ignite indlæg ”Kend din by med IoT? Så kan du se det her.

    Læs mere

  • Datadrevet disruption af udlejningsbranchen

    Intelligent platform til deling af værktøj og materiel har ændret spillereglerne for håndværk og byggeri.

    Læs mere

  • Danmarksmestre i Power BI

    Kæmpe stort tillykke!!! Vores Business Analytics team er danmarksmestre i Power BI. Vi har altid vidst, de var seje, og nu har de pokalen til at bevise det. Som dommeren sagde: ”der var ingen tvivl om nummer 1”. Vi er så stolte!

    Læs mere

  • Optimering af tankskibsflåde gennem Power BI

    Med BI og Data Warehouse har Team Tankers optimeret drift og performance af deres kemikalietankere.

    Læs mere